Menu

Ny bestyrelse og formand i Viking

image Kasper Bach (ny formand), Mads Andersen (kasserer) og Henrik Sloth (bestyrelsesmedlem)
Mads Andersen
04. februar 2018 kl. 10:17

Efter 11 år på posten takkede Henrik Sloth af som formand for boldklubben Viking Als. Dengang jeg tiltrådte, sagde den afgående formand Poul Lundsgaard, at man bandt sig for mindst 10 år på posten. Det har jeg nu opfyldt, siger Henrik Sloth.

Jeg synes tiden er inde til, at der kommer friske kræfter på banen der kan udvikle og fremtidssikre Viking med det indhold en ny generation ønsker af klubben, siger Henrik Sloth.

Jeg er rigtig glad for de 11 år og vil ikke have været det foruden, siger Henrik Sloth. I forbindelse med generalforsamlingen og nykonstitueringen i bestyrelsen bliver det nu Kasper Bach der er ny Viking formand, siger Henrik Sloth.

Jeg er sikker på, at Kasper kommer med det rigtige Viking hjerte, og samtidig har nogle ideer og planer for hvordan vi kan gøre Viking endnu bedre, siger Henrik Sloth.

Så nu kan Kasper starte på sine mindst 10 år som formand og dermed sørge for, at der er stabilitet og udvikling i Viking mange år frem, slutter den afgående formand Henrik Sloth.

På generalforsamlingen blev Mads Andersen genvalgt til bestyrelsen for de næste 2 år.

Henrik Sloth fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem i 2018.